Indholsfortegnelse: Lån til unge
Her er dine muligheder for at låne som ung
For mange unge kan det svært at opretholde overskud i økonomien. Udgifter som husleje, indkøb og offentlig transport kan hurtigt hobe sig op, og det er ikke altid at SU’en kan dække det.
Som ung har du måske ikke erfaring med at låne, og dermed svært ved at overskue, hvordan processen fungerer. Her på siden giver vi dig en guide til det at låne som ung, og hvad du skal overveje, inden du ansøger.
Forskellen på online lån og traditionelle lån
Når det kommer til låne som ung, har du to generelle muligheder. Du kan tage et lån gennem en online låneudbyder som er uden sikkerhedsstillelse - eksempelvis et forbrugslån. Du kan også tage et traditionelt lån gennem en bank eller et kreditinstitut, hvor der vil være krav til sikkerhed i et aktiv.
Online lån betyder som regel, at du ikke skal stille sikkerhed og at låneformålet er fortroligt. Lånets renter vil dog typisk være højere af samme grund. Traditionelle lån vil stille flere krav til låneren, have højere lånebeløb og oftest lavere låneomkostninger.
Inden du beslutter dig for at optage et lån, bør du undersøge alle de muligheder, du har tilgængelig. De forskellige lånetyper kan variere meget, og det er vigtigt, at du vælger et lån, som du kan betale tilbage.
Hvilket lån er bedst, når man er ung?
Fordi lånetypers betingelser kan variere markant, har vi lavet en sammenligning af fire lånetyper: SU-lån, forbrugslån, kviklån eller traditionelle banklån. Ved at sammenligne de fire lånetyper kan du få et bedre overblik for betingelserne, og vurdere hvilke lån der passer til dine præferencer.
Lånemuligheder som ungLånemuligheder | SU-lån | Forbrugslån | Kviklån | Banklån |
---|
Lånebeløb | Op til 3.000 kr | 10.000 - 500.000 kr | 100 - 50.000 kr | 20.000 kr - 2.000.000 kr |
Lånets rente | 4% under studie | 5 - 45% | 10 - 240% | 3 - 9% |
*Krav til låner (1-5) | 1 | 2-3 | 1-2 | 5 |
Lånets løbetid | 7 - 15 år | 1 - 10 år | 1 måned - ubestemt | 1 - 12 år |
Udbetaling | 2 - 4 uger | Samme dag | Straks - 1 time | 1 - 2 uger |
*5 er højeste krav. Specifikke krav vil variere mellem udbydere. Tallene er vejledende.
Hvis du er interesseret i at låne som ung, vil et SU-lån altid være mere fordelagtigt. En lav rente og længere løbetid gør det nemmere at overholde tilbagebetalingen, især når du er studerende. Hvis du er interesseret, kan du læse mere om at optage et SU-lån.
Hvilke krav er der for lån til unge?
Når du låner online, vil der stilles færre krav til dig som låner, men der er to krav, som er gældende hos alle låneudbydere:
- Du skal være fyldt mindst 18 år
- Du må ikke være registreret i RKI eller debitor registret
Derudover kan der forekomme specifikke krav hos nogle udbydere, for eksempel at:
- Du skal være fyldt 21 år
- Du skal have en fast indtægt
- Du ikke har navne- eller adressebeskyttelse
De specifikke krav for hver låneudbyder kan findes i vores oversigt eller på låneudbyderens hjemmeside.
Fordele og ulemper ved lån til unge
Ligesom alle andre typer af lån, er der både fordele og ulemper ved lån til unge. I nedenstående tabel tages der udgangspunkt i usikrede lån, som kan optages online. Ved at opstille de to overfor hinanden, kan du nemmere vurdere, om denne type af lån er noget for dig.
Fordele ved forbrugslån
- Ingen krav til sikkerhed
- Låneformål er anonymt
- Hurtig behandling og udbetaling
Ulemper ved forbrugslån
- Højere renter end sikrede lån
- Alternativer som SU-lån er væsentligt billigere
- Kan være farligt at gældsætte sig i en ung alder
Generelt kan lån til unge være passende, hvis du har brug for hurtig finansiering med færre krav til låner. Til gengæld kan lånets omkostninger hurtigt blive dyre, især hvis du ikke kan overholde tilbagebetalingen.
Overvejelser inden du ansøger
At optage lån som ung kan være fristende, især når online låneudbydere har færre krav og hurtigere udbetaling. Men inden du ansøger om et lån, bør du grundigt overveje lånets omfang. Du bør aldrig låne mere, end du har brug for, da højere beløb gør tilbagebetalingen sværere at overholde.
En god måde at beslutte hvad lånebeløbet skal være, er ved at opstille et budget for din privatøkonomi. Ved at skrive alle dine indtægter og udgifter ned, kan du nemmere vurdere, hvor meget du mangler sidst på måneden, og om et lån overhovedet er nødvendigt. Du kan læse mere om økonomi og budgettering som ung på Rådtilpenge.dk.
En anden overvejelse er lånets totale tilbagebetaling. Når du sammenligner lån, bør du ikke kun kigge på lånets rente, men også lånets ÅOP (årlige omkostninger i procent). Med ÅOP kan du undersøge, hvor meget du reelt skal betale tilbage. Hvis du er i tvivl om et låns ÅOP, kan du bruge vores låneberegner. At bruge ÅOP er mest effektivt, når du sammenligner lån, der har den samme løbetid.
Konsekvenser ved lån til unge
Fordi online lån kan tages uden sikkerhed og med hurtig udbetaling, vil lånets renter som regel også være højere. Og hvis ikke du overholder lånets tilbagebetaling, kan der pålægges gebyrer og yderligere renter. Resultat er, at det lån du tog for at forbedre din økonomi, i stedet har forværret din økonomiske situation. Du skal derfor altid vurdere, om du kan overholde lånets betingelser, inden du ansøger om pengene.
Mikonomi.dk opfordrer: Lån med omtanke
Vi opfordrer til, at du læser og overvejer følgende råd, før du låner penge:
- Lånets formål - Hvor vigtigt er det, du vil låne til, og er det ligeså vigtigt om tre måneder, hvor du fortsat tilbagebetaler på gælden?
- Lån aldrig til at betale anden gæld - Medmindre du samler din gæld med et samlelån og dermed nedbringer gælden hurtigere.
- Læg et budget - Et budget giver dig overblik over, hvor meget du kan afdrage hver måned.
- Sammenlign lån med ÅOP som parameter - Undersøg markedet og undgå at betale mere end nødvendigt.
Du kan finde flere gode råd til, hvordan du selv kan vurdere, om et lån er en ansvarlig løsning for dig her: Lån med omtanke
Det at optage et lån bør ikke gøres forhastet, især når du er ung. Og hvis du beslutter dig for at låne, anbefaler vi, at du laver en plan for lånets tilbagebetaling, inden du ansøger. At tage et lån uden en plan for tilbagebetalingen, kan ende med at lånet bliver dyrere end forventet på grund af høje renter og gebyrer. Hvis du hellere vil være fri for at låne, men mangler information, om hvordan du som ung kan forbedre din økonomi, kan du læse mere om privatøkonomi som ung.
Før du låner som ung
Det anbefales altid at spare penge op frem for at låne kortsigtet ved køb af forbrugsgoder. Gæld i en ung alder, kan have konsekvenser for din økonomi mange år frem.
Gå til oversigten Sammenlign på 2 minutter.