I lånesammenhæng betegner hovedstolen dit samlede lånebeløb. Hovedstolen består i praksis af flere elementer. Disse elementer er låneprovenu, stiftelsesomkostninger og kurstab.
Læs mere om hovedstol og låneprovenu her.
Indholdsfortegnelse: Hvad betyder hovedstol og låneprovenu?
Hvad er hovedstol og låneprovenu?
Hovedstolen er et fast beløb, som ikke ændrer sig, med mindre du konverterer lånet til et andet. Hovedstolen ændrer sig heller ikke, selvom der afdrages på lånet. Til at beskrive hvad der mangler at afdrages på et lån, bruges i stedet ordet ‘restgæld’, hvilket egentligt også er et meget mere forklarende ord.
INFO
At "konvertere" et lån kaldes også at "omlægge" et lån. Har du eksempelvis et realkreditlån, kan du risikere, at renten stiger. I tilfælde som disse kan det være fordelagtigt at konvertere lånet til en anden lånetype. Dette kunne eksempelvis være til et variabelt forrentet boliglån.
Vil du gerne undersøge et låns hovedstol, låneprovenu eller restgæld, kan du med fordel benytte dig af vores låneberegner. Låneberegneren udregner automatisk dit låns ÅOP, kreditomkostninger, månedlig ydelse og den samlede tilbagebetaling for dig. Du får derudover et grafisk overblik og kan downloade en tilbagebetalingsplan som Excel-fil.
Lån penge på en ansvarlig måde. Læs mere på vores side om forbrugslån.
Hvad er forskellen på hovedstol, restgæld og låneprovenu?
Har du endnu ikke afdraget på lånet, er restgælden og hovedstolen det samme beløb. Det skyldes, at hovedstolen er en betegnelse, der bruges for at holde styr på, hvad der i sidste ende skal være afdraget, for at lånet kan betegnes som indfriet. Det er også dette beløb, dine rentebetalinger udregnes fra. Derimod betegner restgælden det beløb, du mangler at betale tilbage, og det varierer alt efter, hvor meget du har afdraget på lånet.
Du skal være opmærksom på, at hovedstolen faktisk er højere end det beløb, du oprindeligt er interesseret i at låne. Er du eksempelvis interesseret i at låne et sms lån på 4.000 kr., vil dette beløb kaldes for din (låne) provenu. Det er de penge, der udbetales til din konto. Derudover skal du måske betale 1.000 kr. i stiftelsesgebyrer.
Dermed vil lånets hovedstol sammenlagt være 5.000 kr, fordi det både indebærer din låneprovenu (altså dit ønskede lånebeløb) og de yderligere omkostninger, der er forbundet med lånet. Dette er også illustreret i grafikken herunder.
Eksempel på simpel beregning af hovedstol
Et andet eksempel på, hvordan hovedstol og låneprovenu beregnes, får du her. Lad os sige, at du er interesseret i et lån på 100.000 kr. til at købe en bil for. For at optage et billån på 100.000 kr., skal du dog faktisk låne en lidt større sum. Det kan vi vise ved nedenstående låneeksempel.
Eksempel på simpel beregning af hovedstolLånebegreber | Beløb |
---|
Beløbsstørrelse / låneprovenu | 100.000,00 kr. |
Løbetid | 10 år |
Stiftelsesomkostninger | 4.000,00 kr. |
Variabel debitorrente | 4,95% |
ÅOP | 6,5% |
Samlede kreditomkostninger | 35.363,00 kr. |
Samlet tilbagebetaling / hovedstol | 135.356,00 kr. |
Tallene er vejledende. Det er muligt, at du vil finde andre lånevilkår.
I ovenstående eksempel kan vi se, at hvis du ønsker at låne 100.000 kr., så vil dit lån i virkeligheden være på 135.356,00 kr. Dette skyldes, at du i forbindelse med lånet både skal betale renter og kreditomkostninger som betaling for at kunne have lånet. Din hovedstol vil derfor være højere end din låneprovenu.
På Mikonomi.dk formidler vi forskellige typer lån eksempelvis samlelån til at samle gammel gæld og kviklån med straks udbetaling. Find ud af, hvordan vi kan hjælpe dig med at finde et godt lån.