Opdateret: En Audi er ikke bare en bil men investering i et stykke kvalitetskøretøj. Med nøglerne til en spritny Audi er du formentlig en lille smule øm overfor ridser i lakken eller pletter på lædersæderne, men i tilfælde af reelle skader er det vigtigt, at du har forsikret din Audi grundigt.
Mange Audi-modeller kan ligeledes findes brugt, og dette endda til nogle forholdsvist fornuftige priser, og også her bør du overveje at tegne en god bilforsikring. Dette skyldes, at værdien for en Audi fortsat er høj, selvom den har været brugt.
Som Audi-ejer anbefales du at tegne en god kaskoforsikring for at slippe for uforudsete udgifter i forbindelse med eventuelle uheld. Reparationer af en Audi kan hurtigt løbe op i mange penge, og du vil derfor prise dig lykkelig for din bilforsikring, hvis du en dag bliver indblandet i et færdselsuheld eller på anden vis skader din Audi.
Hvad er forskellen på ansvars- og kaskoforsikring?
Det kan være svært at gennemskue, hvilke forsikringer der findes, og hvilke der i så fald dækker hvad. Som udgangspunkt er ansvarsforsikringen den mest basale, og desuden lovpligtige, forsikring du kan tegne som bilejer. En kaskoforsikring er et tilvalg, som du kan gøre dig for at opnå bedre dækning.
Ansvarsforsikringen dækker udgifter til udbedring af skader på andres køretøjer i uheld, som du er skyld i. Med andre ord dækker ansvarsforsikringen alle personskader forvoldt på de involverede samt eventuelle skader på modpartens bil. Du er som fører ikke dækket, og det er skader på din egen bil heller ikke, hvis du kun har en ansvarsforsikring.
Med en kaskoforsikring er der mindre at bekymre sig om, da denne går ind og dækker de fleste ufortsætlige skader på din egen bil. Intentionelle skader såsom kørsel i beruset tilstand, uagtsom kørsel og kørsel uden kørekort dækkes ikke. Egne personskader er som udgangspunkt ikke dækket, men denne dækning kan tilkøbes i form af førerdækning.
LÆS OGSÅ: Bilforsikring pris
De mest populære modeller fra Audi
- Audi A1 Sportback
A1 modellen er et forholdsvist nyt medlem af Audi-familien, men er blevet yderst populær. Audi A1 fås i flere udgaver, hvoraf især Sportback er en model der er anvendelig for mange målgrupper. Der er tale om et sporty design, økonomisk dieselmotor og lækkert design. - Audi A3
Faktisk er Audi A3 bygget på samme platform som VW Golf, men byder på en del ekstra sammenlignet med det billigere alternativ. Udover et mere stilrent design og en kabine udført i mere lækre materialer, så følger der automatisk en del prestige med, når du køber en Audi A3. - Audi TT Coupé
Den kompakte størrelse og letvægtskonstruktionen har gjort Audi TT til en populær sportsvogn i Danmark. Som med alle andre Audi-modeller byder Audi TT Coupé på eksklusivitet og sportsligt design. - Audi Q5
Det er en noget større Audi, der ligger bag modellen Q5. De nyere udgaver af Q5'eren byder desuden på mange af de teknologier, vi ellers kender fra de større modeller såsom Q7 og A8, da modellen fik sig et moderat facelift for ikke så lang tid siden.