Hvad er den mest økonomiske bil?
I dag er de fleste enige om at elbiler er bedre for miljøet end benzin- og dieselbiler, derimod diskuteres der meget hvilken type bil der er den mest økonomiske. Vi har derfor lavet en sammenligning af de mest solgte biler i 2019: 4 benzinbiler, 4 dieselbiler og 3 elbiler.
Vi har udregnet et gennemsnit for hver biltype og sammenligner derefter disse baseret på udgifterne indenfor kategorier som brændstof, bilforsikring og værditab. På den måde kan du vælge biltype efter den kategori, som du prioriterer højest.
Det er ikke kun købspris og billån som skal medregnes, når budgettet skal lægges for garagens nye beboer. Der er forskel på, hvor meget biltyperne kræver af din pengepung, når du har kørt dine første ture. Nedenfor kan du læse mere om alle de undersøgte udgifter og finde ud af, hvilken type bil der passer dig bedst. Herefter kan du nemt finde ud af, hvordan du vil låne penge til at finansiere din bil.
Find den billigste biltype indenfor:
Biltypernes anskaffelsespris
Elbiler er generelt dyrere, end tilsvarende biler der kører på fossile brændstoffer. I Danmark er registreringsafgifterne på benzin- og dieselbiler dog så høje, at der ikke er den store forskel på den endelige pris hos forhandleren. Importerer du bilen fra udlandet, vil dette altså også være langt billigere i afgift for en elbil end for både benzin- og dieselbiler. Du kan læse mere om registreringsafgiften på SKATs hjemmeside.
Du kan finde koden til grafikken her.
I sidste ende er det batteriet, der er den afgørende faktor for den højere pris for elbiler. Prisen på batterier er dog allerede faldet 85% siden 2010, og vil, ifølge Bloomberg, fortsat falde grundet optimeret produktion. På nuværende tidspunkt er forudsigelsen, at priserne på elbiler vil ligge på samme niveau som benzin- og dieselbiler inden for de næste 10 år, grundet faldende omkostninger på batteriproduktionen.
I forbindelse med opladning i hjemmet er der desuden en del lovmæssige krav ift. installationer, du skal være opmærksom på.
Her er 10+ låneoptioner for at hjælpe dig med at købe din elbil.
Brændstoføkonomi efter 20.000 km
Omregner vi udgifterne til brændstof i forhold til den tilbagelagte afstand på 20.000 km, er elbilerne uden tvivl billigst. Elbilen koster cirka ⅓ af benzinbilen per kilometer, eller ½ af en dieselbil. Der kan dog endnu være forbundet en smule ekstraomkostninger ved enten at skulle køre længere for at lade elbilen op, eller ved at være tvunget til at lade den op på bestemte steder og tidspunkter. Her er fordelen ved benzin- og dieselbiler, at der ligger tankstationer overalt i landet.
Priserne på brændstof er baseret på Shells dagspriser for benzin og diesel, henholdsvis 13,71 kr. og 11,78 kr. per liter. I vores udregninger er prisen på el baseret på de gængse kW/h-takster; ca. 1,37 kr./kWh inkl. moms og afgifter. Du kan finde koden til grafikken her.
Med et abonnement til en ladestander, eller med en personlig ladestander hjemme i garagen, kan prisen dog blive endnu lavere. Ladeoperatørerne får godtgjort deres elafgift, hvilket betyder at der, i hvert fald for resten af 2019, gives en afgiftsrefusion på mellem 88,4 øre og 1,14 kr. per kWh, som ladeoperatørerne som oftest returnerer til kunderne.
Grøn ejerafgift på biltyperne
I dag skal du betale grøn ejerafgift ved indregistrering af bilen. Da der kun betales vægtafgift på personbiler registreret før 1997, og varevogne registreret før 2009, er dette ikke længere en udgift forbundet med købet af en ny bil.
Elbilernes brændstoføkonomi er baseret på SKATs formel for udregning af Grøn Ejerafgift. Du kan finde koden til grafikken her.
De grønne ejerafgifter på især elbiler og plug-in hybridbiler er meget lavere end tilsvarende biler med forbrændingsmotor. Du betaler med en el- eller plug-in hybridbil ca. 1/4 i grøn ejerafgift i forhold til en lignende benzinbil og helt ned til 1/7 for en tilsvarende dieselbil.
Bilforsikring i forhold til anskaffelsespris
Elbiler er på nuværende tidspunkt lidt dyrere at forsikre end andre biltyper. Dette skyldes, at elbilerne som udgangspunkt også er dyrere i anskaffelse end andre typer biler. Sammenligner vi derimod prisen på forsikring som en procentdel af nyprisen på bilen, er elbilerne faktisk lidt billigere at forsikre.
I vores undersøgelse er priserne på forsikring baseret på Alkas priser for en førstegangs bilejer over 30, bosat i København. Du kan finde koden til grafikken her.
En ny elbil koster i anskaffelsespris gennemsnitligt 44% mere end en benzinbil, til gengæld udgør forsikringen på en elbil kun 75% af forsikringen på en benzinbil. Havde elbilen og benzinbilen samme nypris ville forsikringen af elbilen dog kun koste 75% af benzinbilen.
Fordele ved service af elbiler
- Elbiler har hverken gearkasse, karburator, katalysator, kobling, tandrem, tændrør eller udstødning.
- Elbiler kræver ikke skift af olie eller filtre.
- Elbiler bremser v.h.a motorbremsning, hvorfor bremseklodserne holder længere.
Ulemper ved service af elbiler
- Der er kun 8 års garanti på batteriet.
- Et nyt batteri koster op til 250.000 kr.
- Taber hurtigere værdi grundet slid på batteriet end eksempelvis en benzin- eller dieselbil.
Værditab i forhold til nypris
Elbiler taber generelt mere i værdi end benzin- og dieselbilerne. Som vist nedenfor hænger dette dog igen sammen med, at nyprisen også er højere på elbiler end på de andre typer biler. Set i forhold til nyprisen taber elbilen procentvist mindre end både benzin- og dieselbiler.
I vores undersøgelse er priserne på værditab baseret på bilpriser.dks salgsvurdering for et 5 år gammelt køretøj, med et årligt forbrug på 20.000km. Du kan finde koden til grafikken her.
Udbuddet på brugtmarkedet for elbiler er endnu begrænset især på nyere elbiler med gode batterier. Dette betyder, at brugtprisen på en elbil er meget høj. Som markedet bliver mættet, vil priserne dog falde.
Det er desuden værd at være opmærksom på miljø- og fødevareministeriets forhøjede skrotpræmie på dieselbiler fra før 2006. Står du for at skifte bil, er det altså muligt at søge om at få lidt ekstra penge med i lommen, hvis din gamle bil skal skrottes, og den opfylder kravene.
Elbilen er billigst på samlede udgifter pr. km
Uanset hvordan vi vender og drejer det, er elbilen, på alle de undersøgte punkter, samlet set det billigste køretøj som vist i grafikken nedenfor.
De samlede udgifter dækker både over den gennemsnitlige anskaffelsespris, brændstoføkonomi, de grønne ejerafgift og forsikring, samt værditabet hvis bilen på et tidspunkt skal sælges på brugtmarkedet. Du kan finde koden til grafikken her.
I vores undersøgelse sparer du i gennemsnit 40 øre per km. ved en elbil frem for en benzinbil; en besparelse på ca. 15%. Der er, foruden de i sammenligningen opstillede punkter, andre ting der også kan være udslagsgivende for dit valg af køretøj.
Rækkevidden kan især være vigtig, da selv de bedste elbiler stadig tager ca. 30 minutter at oplade til 80% og turen til arbejdet derfor kan blive ekstra lang, hvis du skal til at lade på halvvejen. Ligeledes kan det være dyrt at få sat en ladestation op i hjemmet, hvis ikke der i forvejen findes en i dit nabolag.
Grundlaget for undersøgelsen
Undersøgelsen er udarbejdet på et gennemsnit af de forskellige biltyper, baseret på de mest solgte biler i Danmark for 2019 vist i tabellen nedenfor. Forsikring og værditab er baseret på nyprisen. Den grønne ejerafgift er baseret på brændstoføkonomien i km. pr. liter. For at kunne sammenligne biltyperne gælder det for elbilerne at Wh(Watt-timer) pr. km. er omsat til km. pr. liter ved hjælp af SKATs formel.
Undersøgte biltyperMærke og Model | Type | Anskaffelsespris | Km. pr. liter |

Citroën C3 Supreme | Benzin | 124.990 kr. | 17,90 km. pr. liter |
Citroën C3 Supreme | Diesel | 129.990 kr. | 21,70 km. pr. liter |
Kia e-Niro | El | 279.999 kr. | 57,38 km. pr. liter (159 Wh. pr. km.) |
Nissan Qashqai DIG-T 140 Acenta | Benzin | 266.690 kr. | 14,20 km. pr. liter |
Nissan Qashqai DCI 115 Acenta | Diesel | 271.690 kr. | 18,40 km. pr. liter |
Nissen Leaf Accenta | El | 259.900 kr. | 44,30 km. pr. liter (206 Wh. pr. km.) |
Peugeot 208 Prestige | Benzin | 149.990 kr. | 17,20 km. pr. liter |
Peugeot 208 Prestige | Diesel | 149.990 kr. | 21,70 km. pr. liter |
VW Golf TSI 130 Comfortline Connect | Benzin | 253.494 kr. | 16,70 km. pr. liter |
VW Golf TDI 115 Comfortline Connect | Diesel | 253.495 kr. | 20,00 km. pr. liter |
VW E-Golf | El | 320.395 kr. | 71,85 km. pr. liter (127 Wh. pr. km.) |
Ønsker du at bruge grafikkerne, kan du kopiere nedenstående HTML-koder
Grafik: Anskaffelsespris
Få HTML-koden her! <img src="https://www.mikonomi.dk/media/2471637/anskaffelsespris-benzinbil-vs-elbil.png" alt="Anskaffelsespris på benzinbil, elbil og dieselbil" width="800px" border="0px"
Grafik: Brændstof
Få HTML-koden her! <img src="https://www.mikonomi.dk/media/2471641/udgifter-til-braendstof-benzinbil-elbil.png" alt="Brændstof benzinbil, elbil, dieselbil" width="800px" border="0px"
Grafik: Grøn ejerafgift
Få HTML-koden her! <img src="https://www.mikonomi.dk/media/2471639/groen-ejerafgift-benzinbil-vs-elbil.png" alt="Grøn ejerafgift benzinbil, elbil, dieselbil" width="800px" border="0px"
Grafik: Bilforsikring
Få HTML-koden her! <img src="https://www.mikonomi.dk/media/2471638/bilforsikring-benzinbil-vs-elbil.png" alt="Bilforsikring benzinbil, elbil, dieselbil" width="800px" border="0px"
Grafik: Værditab
Få HTML-koden her! <img src="https://www.mikonomi.dk/media/2471642/vaerditab-benzinbil-vs-elbil.png" alt="Værditab benzinbil, elbil, dieselbil" width="800px" border="0px"
Grafik: Samlede udgifter
Få HTML-koden her! <img src="https://www.mikonomi.dk/media/2471640/samlede-udgifter-benzinbil-dieselbil-elbil.png" alt="Samlede udgifter benzinbil, elbil, dieselbil" width="800px" border="0px"
Mikonomi.dk er en sammenligningstjeneste som sørger for, at du træffer et informeret valg, hvad enten du skal bruge en nyt forbrugslån eller bare undersøge mulighederne for at låne penge.