A 100% A
Tekst str.
Læsetid: 3 min.
Opdateret:

Mikonomi.dk anbefaler: 5 gode budgetskemaer

Top 5 budgetskabeloner

I denne måneds top 5 har vi valgt at tage udgangspunkt i, hvordan du lægger du perfekte budget. Vi har fundet budgetskemaer som henvender sig til forskellige stadier i livet. Der er et generelt budget, et budget til når du skal flytte hjemmefra, og et budget til når du bliver pensionist.

Vi har selvfølgelig også vores egen guide til budget, som fokuserer på, hvordan du får råd til drømmehuset, men det kan være fordelagtigt for dig at få inspiration flere steder fra. I dette indlæg kan du altså få en masse gode tips og råd til, hvordan du lægger det mest nøjagtige budget og holder det. Læs med her, og bliv inspireret!

Disse budgetposter må du ikke glemme

Det sværeste ved at lægge et budget er at få alle udgifter med. Det er nemt at glemme, hvor mange udgiftsposter, du egentlig har. Med Forbrugerrådet Tænks oversigt over budgetposter, kan du komme et skridt nærmere på at lægge det perfekte budget.

Hvis du glemmer nogle poster i budgettet, vil du ikke have nok penge sat af til disse udgifter. Derfor er det vigtigt, at dit budget er så nøjagtigt som overhovedet muligt. På den måde får du nemlig det bedste overblik over din økonomi, og du kan nemmere finde udgifter, som du kan skære ned på.

Forbrugerrådet Tænk har, udover den udførlig liste over poster, som du skal huske at inkludere i dit budget, også en række andre gode og informative artikler om, hvordan du får lagt et godt og brugbart budget.

Nordea budgetskabelon

Skal du til at flyve fra reden, og er du interesseret i at vide, hvad det faktisk koster at flytte hjemmefra? Nordea har lavet et fint og overskueligt budgetskema til unge mennesker, som skal flytte for sig selv for første gang.

Der er mange økonomiske aspekter, som du selv pludselig har ansvaret for, når du skal bo for dig selv eller med en roomie. Det er derfor en rigtig god idé at lægge et budget, så du nemt kan bevare overblikket og fra starten give dig selv nogle gode økonomiske vaner.

Du kan hente Nordeas budgetskabelon her, og ønsker du yderligere information, har vi en hel guide om at flytte hjemmefra.

Madbudgetskabelon

Når du er flyttet hjemmefra, og du har fået styr på udgifter til husleje, forsikringer og pendlerkort, kan det være, at det er tid til at kigge på områder, hvor du kan skære dit forbrug lidt ned. Her kommer madbudgettet ind i billedet.

Udover at mindske madspild og gøre hverdagen lettere, kan en madplan og et madbudget hjælpe dig med at spare mange penge. Og hvem på SU er ikke interesseret i at spare lidt penge hist og her?

På bloggen Mad for fattigrøve kan du få en skabelon til et madbudget og god inspiration til, hvordan du kan lave et for dig selv samt gode idéer til aftensmaden.

Få nu styr på budgettet

Ønsker du generelt at optimere dit budget og inspiration til, hvordan du kan gøre det, kan du finde masser af artikler og blogindlæg om netop dette på Styrpaabudget.dk.

En blog om at lave et budget, spare penge på forbruget og generelt få styr på økonomien. Vi gør det nemt og overskueligt, så du kan få flere penge til det, du drømmer om.

Her finder du bare smarte sparetips, bil- og boligøkonomi på budget og gode råd til din daglige økonomi.

Budget til pensionister

Det er aldrig for sent at lave et budget og få et bedre overblik over din økonomi. Det er Ældresagen fortaler for, og de har en masse gode råd at give ud af på deres side: Din økonomi kræver overblik.

På siden finder du to forskellige budgettet. En simpel budgetskabelon, som du kan printe og udfylde i hånden og en interaktiv skabelon, som du kan udfylde direkte på siden. Dertil følger selvfølgelig en vejledning i, hvordan du udfylder disse skabeloner.

Udover de to typer budgetter og generelle tips til din økonomi har Ældresagen også en app, som kan hjælpe dig med at holde styr på dine udgifter. App’en hedder Lommebudget og er udgivet af Penge- og Pensionspanelet.

Signe Kirk Andersen
Skrevet af Signe Kirk Andersen, Skribent og kommunikationsekspert
Signe sidder til dagligt med udvikling af indhold, research og analyse på Mikonomi.dk. Hun har siden 2017 skrevet artikler om tendenser i privatøkonomien og udarbejdet guides til de danske forbrugere. Signe går desuden op i, at alle skal kunne forstå de økonomiske begreber og skriver passioneret på et letforståeligt sprog. Signe er uddannet på Københavns Universitet og hendes arbejde er blevet udgivet i flere danske medier bl.a. Berlingske.
Medforfattere:
Camilla Kruuse