Undersøgelse: Hvordan påvirker stress danskerne?

Udviklingen i stressniveauet blandt danskerne

Stress er de sidste par år blevet et meget velkendt fænomen i det dagens samfund, hvor flere og flere får diagnosen stress fra lægen og må i den forbindelse sygemeldes fra arbejdet.

Det er så udbredt i Danmark, at 10-12% af danskerne hver dag oplever symptomer på alvorlig stress. I forlængelse af dette viser statistikker yderligere, at ca. 250.000-300.000 danskere lider af alvorlig stress. Som et resultat af ovenstående sker der hvert år 30.000 hospitalsindlæggelser pga. stress oplyser Stressforeningen.

Grundet en stigning i antallet af danskere, der føler sig stressede, afholdes der mandag den 10. september en stresskonference på Børsen. Her er formålet at finde en løsning på det stigende antal af stressede danskere.

Men hvor mange føler sig egentlig stressede? Hvem får oftest stress? Hvad koster stress? Hvilke konsekvenser har en stressdiagnose både for medarbejderen, arbejdsgiveren og samfundet? Lige netop dette, og mere til, har vi på Mikonomi.dk i forbindelse med stresskonferencen sat os for at undersøge og illustrere på grafisk vis.

Nedenfor kan du læse, hvad denne post indeholder:

• Udviklingen i stress siden 2010
• Hvilket køn er mest stresset?
• Stressniveauet efter uddannelse og bekæftigelse
• Hvad koster stress?
• 6 råd til at undgå stress

295.000 flere stressede danskere i dag

Sundhedsstyrelsen har siden 2010 undersøgt, hvor mange danskere der selv vurderer, at de har et højt stressniveau. Der er derved tale om de adspurgtes egne følelser og ikke en klinisk diagnose. I nedenstående grafik illustreres udviklingen i stressniveauet i henholdsvis 2010, 2013 og 2017.

Som det illustreres i ovenstående er der fra 2013 til 2017 kun sket en stigning på 4,3 procentpoint. Dog svarer dette i udregnet i personer til, at der på disse år er næsten 300.000 flere personer, der føler de har et højt stressniveau.

Grunden til dette kan være mange, og det kan være svært at påpege den helt præcise grund til denne stigning. Siden de sociale mediers opstandelse, har der været et stort fokus på, hvordan vores øgede brug af sociale medier de sidste par år kan være med til at lægge et stort press på folk, specielt den yngre generation. Presset for at leve op til samfundets idealer og det glansbillede, der bliver vist på de sociale medier, kan for mange virke som en stressende faktorer. Dette kan muligvis være én af de mange grunde til et øget stressniveau i dagens Danmark.

Kvinder er mere stressede end mænd

Der kan være mange grunde til stress, en af de mest almindelig er et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Stressforeningen fortæller, at der hver dag er 35.000 danskere der sygemeldes pga. et psykisk dårligt arbejdsmiljø, som netop kan resultere i stress.

Ses der på kønnene er der en tydelig tendens til, at kvinder føler sig mere stressede end mænd. I 2017 vurderede 29% af kvinderne, at de havde et højt stressniveau. Til sammenligning vurderede kun 21% af mændene, at deres stressniveau var højt, som det illustreres i følgende.

Om kvinder reelt set er mere stressede end mænd kan være svært at vurdere, da der i Sundhedsstyrelsens undersøgelse ikke er tale om en klinisk diagnose. Der er derimod tale om, hvordan den enkelte person føler og deres egen subjektive vurdering af deres stressniveau er.

Ikke desto mindre kan vi konkludere, at kvinder føler sig mere stressede end mænd. Der har ligeså igennem tiden generelt set altid været en tendens til, at kvinder føler sig mere stressede end mænd. I 2010 følte 15,3% kvinder, at de var stressede. Derimod følte kun 9,8% af mændene sig meget stressede, som nedenstående grafik viser.

En ting er dog ens for kønnene, nemlig det, at stressniveauet er steget støt i perioden. På blot fire år, fra 2013 til 2017, er andelen, der føler, at de har et højt stressniveau steget henholdsvis 4% hos kvinderne og 3,5% hos mændene.

Dykkes der ned i, hvilken aldersgruppe der i højere grad oplever et højt stressniveau dannes et tydeligt billede hos kvinderne. I 2017 føler 40,5% af kvinder i alderen 16-24 år sig stressede, som denne grafik illustrerer.

Det svarer til at hele 133.495 kvinder i denne aldersgruppe til dagligt går rundt og føler sig stressede. Derfra falder stressniveauet dog helt frem til 74 år, hvorefter stressniveauet igen begynder at stige. Både for mænd og kvinderne bliver stressniveauet mindre i takt med, at de bliver ældre. I begge tilfælde stiger det dog ligeså ved 75 års alderen.

De fleste mennesker i alderen 16-24 år befinder sig i uddannelse. I dagens Danmark er der efterhånden et karakterræs som aldrig før, hvor 10- og 12-taller florerer meget flittigt på de sociale medier. Ligeså er det ikke ofte, at nogen deler noget under et 7-tal. Netop af denne grund kan mange unge mennesker føle et enormt pres for at leve op til dette, som kan resultere i stress, hvilket muligvis kan være én af grundene til det høje stressniveau i denne aldersgruppe.

Sammenhæng mellem uddannelsesniveau, beskæftigelse og stress

Som det beskrives i ovenstående afsnit, kan uddannelse være en stor grund til stress. Det er ligeså 32,4% af dem, der er under uddannelse, der vurderer, at de har et højt stressniveau.

Efter uddannelsestiden er overstået og arbejdslivet går i gang, er det generelt dem med grundskolen som det højest afsluttede uddannelsesniveau, der føler sig mest stressede. Nedenstående grafik viser, at hele 33,1% af disse føler sig stressede, hvilket svarer til 352.439 personer.

Ifølge Stressforeningen skyldes 50-60% af det samlede sygefravær på det danske arbejdsmarked et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Lige netop et dårligt arbejdsmiljø kan være en af grundene til, at nogle mennesker får stress. Dog skal de mest stressede findes hos arbejdsløse samt førtidspensionister, hvis man ser på den erhvervsmæssige stilling i samfundet, som nedenstående illustrerer.

I 2017 var der 204.703 førtidspensionister i Danmark, og ud ad disse følte hele 55,6% sig stressede. Dette svarer altså til, at 113.814 mennesker til dagligt følte sig stressede sidste år. Det laveste stressniveau skal findes blandt efterlønsmodtagere samt beskæftigede med henholdsvis 13,7% og 19,4% stressede.

Hvad koster stress?

Ikke nok med at stress har en masse negative konsekvenser for helbredet og dagligdagen, så koster stress også en del penge, både for arbejdspladsen og samfundet. I følgende afsnit kan du læse en smule om, hvilke konsekvenser stress har for henholdsvis medarbejderen, arbejdsgiveren og samfundet.

Hvilke konsekvenser har stress for medarbejderen?

Stressforeningen vurderer, at 1 ud af 5 af dem, der bliver syg med stress risikerer at miste deres job. På trods af at de fleste arbejdspladser har en stresspolitik, er dette dog ifølge Stressforeningen ikke nok til at sikre, at folk ikke bliver fyret.

Dette hænger muligvis sammen med, at kun halvdelen af dem, der vender tilbage til jobbet rent faktisk får det bedre. Hvis medarbejderne ikke får det bedre, er det svært for dem at opretholde deres sædvanlige niveau. Ligeså oplyser Stressforeningen, at stressede medarbejdere i gennemsnit er 62% mere syge end de resterende medarbejdere.

Hvilke konsekvenser har stress for arbejdsgiveren?

Hvis en medarbejder går ned med stress og i den forbindelse må langtidssygemeldes, oplyser stressforeningen, at dette kan ende med at koste arbejdsgiveren op mod 1 mio. kr.

Yderligere får de fleste danskere med fuldtidsarbejde løn under sygdom, og det er selvsagt arbejdsgiveren, der udbetaler denne. Da stressede medarbejdere, som tidligere nævnt, i gennemsnit er 62% mere syge end de andre medarbejdere, kan dette derfor hurtigt skabe en masse udgifter for arbejdsgiveren.

Hvilke konsekvenser har stress for samfundet?

Ikke nok med, at det kan koste medarbejderen deres job og arbejdsgiveren en masse penge, koster stress også en hel del for samfundet.

Faktisk koster sygefravær grundet stress hele 27 mia. kroner om året for samfundet ifølge Stressforeningen. Dette skyldes, at de fleste danskere, såfremt de opfylder kravene, har ret til at modtage sygedagpenge, hvis de sygemeldes fra arbejdet. De første 30 kalenderdage er det som regel arbejdsgiveren, der betaler for dette, men derefter er det kommunen, der skal punge ud.

I 2018 lyder sygedagpengesatsen maksimalt på 4.300 kr. om ugen eller 116,22 kr. i timen. Dette kan hurtigt løbe op og koste kommunen, og samfundet, mange penge. Såfremt bare én person er sygemeldt i 4 måneder, vil det koste arbejdsgiveren en månedsløn samt kommunen ca. 50.000 kr. Dette er blot på løn, og derved uden at medregne andre udgifter, der måtte opstå.

6 råd til at undgå stress

Er du nervøs for at blive ramt af stress og ved du ikke helt, hvordan dette kan undgås? Så har vi her på Mikonomi.dk samlet seks råd til dig til at forebygge stress, som vi har inddelt i to kategorier: Arbejdslivet og privatlivet.

Undgå stress i arbejdslivet

Mange mennesker føler sig stressede i forhold til arbejdet, og derfor har vi her samlet tre håndgribelige råd til at forebygge stress i dit arbejdsliv.

• Planlægning og struktureringen af din tid

Du har sikkert hørt det tusinde gange før, men det er altså en god ide at planlægge samt strukturere din tid på arbejdet. Dette er nemlig, blandt andet, med til at nedsætte risikoen for stress.

• Accepter hvad du kan og ikke kan nå

På de fleste arbejdspladser er der mere end rigeligt med arbejdsopgaver at give sig til. Det er dog vigtigt at huske, at du blot er et mennesker. Derfor skal du acceptere, at der er nogle ting, du kan nå, og andre ting du ikke kan nå.

• Brug dine kollegaer og chef

Føler du stressen komme snigende, så snak med dine kollegaer, om de kan overtage eller hjælpe med nogle af dine arbejdsopgaver. Fortæl eventuelt din chef, at du er lidt presset for tiden, og at du har behov for mindre opgaver i en kort periode.

Undgå stress i privatlivet

Det er dog ikke kun på arbejdspladsen, at man kan opleve stress. Mange oplever ligeså at være stressede i deres privatliv, og vi har derved også samlet tre simple råd til at undgå stress i din hverdag.

• Hav styr på økonomien

Dette er garanteret også et punkt, du har hørt mange gange før. Ikke desto mindre kan det give en del stress i hverdagen, hvis der ikke er styr på økonomien og det påvirker en følelsesmæssigt. Læg derfor et budget, så du ved hvor mange penge du har, samt hvor mange udgifter du har.

• Dyrk dagligt motion og få nok søvn

Det er bevist, at motion øger modstandskraften over for stress. Sørg derfor for at dyrke dagligt motion og ligeså få nok søvn hver nat.

• Brug din familie

Det kan være til stor hjælp at snakke med din familie eller venner, hvis du føler dig stresset. Først og fremmest er det godt at italesætte dette, samtidig med at du gør din familie opmærksom på det, så de ved hvilke forbehold de skal tage.

Kilder:

• Sundhedsstyrelsen
• Stressforeningen
• Danmarks Statistik
• Borger.dk