A 100% A
Tekst str.
Læsetid: 5 min.
Opdateret:

Test: Hvad får du ud af din kundeklub?

De bedste kundeklubber - Hvor får du mest for pengene?

Loyalitetsprogrammer og kundeklubber er blevet så almindelige, at 75% af alle danskere skønnes at være medlem af mindst én af slagsen. Faktisk påviste en analyse fra FDIH i 2017, at 50% af danskerne i gennemsnit er medlem af 2-5 kundeklubber.

Ligesom vi hjælper danskerne med at sammenligne priser, hvis ønsket er at låne penge, sammenligner vi i dette indlæg de seks mest populære kundeklubber med pointsystemer og finder frem til, hvilken klub i sidste ende gavner dig mest økonomisk. Vi har undersøgt: Coop, Club Matas, Imerco +, H&M Club, Klub Sportmaster og Club BR.

Denne test er lavet for at hjælpe dig som bruger med at gennemskue, hvor du får de bedste vilkår ift. virksomhedernes kundeklubber. Du kan finde flere tests på vores blog eller på en side som bedsttest.dk.

Kundeklubber kræver ekstrem loyalitet, før det kan betale sig

I nedenstående model kan du se, hvor meget du egentlig får i rabat, hvis du har et gennemsnitligt forbrug i én af de undersøgte kundeklubber. Modellen viser, hvor mange penge du, i bedste tilfælde, kan forvente at spare, hvis du foretager alle dine indkøb indenfor de forskellige kategorier i de valgte kundeklubber.

Kundeklub forbrug

Ønsker du at benytte dette diagram kan du kopiere denne kode:

Få HTML-koden her!
<a href="https://www.mikonomi.dk/blog/2018/09/de-bedste-kundeklubber" target="_blank"> <img src="https://www.mikonomi.dk/media/2469919/kundeklubforbrug.png" alt="kundeklub forbrug" width="800px" border="0px" </a>

Det gennemsnitlige årsforbrug inden for fødevarer er sammenlignet med medlemsrabatten hos Coop, og forbruget indenfor personlig pleje er ligeledes brugt til udregnelsen hos Matas.
Forbruget indenfor køkken- og boligtilbehør blev koblet til Imerco og kategorien tøj blev målt i forhold til H&M.

Forbrug indenfor hobby er udgangspunktet for BR og forbruget for sportsudstyr er udgangspunktet for Sportmaster.

Undersøgelsen viser, at dit forbrug dikterer, hvilke klubber, du bør være medlem i - og at du sandsynligvis skal være en yderst loyal kunde, før du kan forvente en bonus, der kan mærkes.

Hvis du har et gennemsnitlig forbrug, vil du ikke få glæde af store rabatter som medlem af en kundeklub. Du er faktisk nødt til at have et forholdsvis højt forbrug, før du kan forvente at få mærkbare besparelser gennem en kundeklub. Derudover skal du være en ekstremt loyal kunde for at kunne opnå besparelserne, da kundeklubberne er begrænset til en forretning.

Hvor får du flest point?

På baggrund af virksomhedernes forskellige pointsatser og værdier, har vi i nedenstående diagram udregnet, hvor meget dine point er værd i kr., når du har handlet for 2.500 kr. Vi har valgt dette beløb, da flere af de nævnte virksomheder først udløser brugbare bonuspoint, når du har handlet for mellem 2.000-2.500 kroner.

Pointsystemerne i de undersøgte kundeklubber er ikke opbygget efter helt samme opskrift. De har forskellige pointsatser, hvilket betyder, at antallet af point du optjener per brugt krone vil variere.

Kundeklub point

Få HTML-koden her!

<a href="https://www.mikonomi.dk/blog/2018/09/de-bedste-kundeklubber" target="_blank"> <img src="https://www.mikonomi.dk/media/2469921/kundeklub-point.png" alt="Kundeklub point" width="800px" border="0px" </a>

Kundeklubben Imerco+ har den højeste pointværdi. Dette skyldes, at du som medlem af Imerco+ optjener 7% af dit køb som point. Hvis du derfor som medlem bruger 2.500 kr. i Imerco, optjener du 175 kr., som du kan bruge næste gang, du handler i butikken.

Som medlem af Coop får du derimod kun 1% af dit køb som rabat. Denne rabat udløses efter du har handlet for 500 kr, og er brugbar måneden ud - hver måned starter du forfra. Handler du derfor for 2.500 kr på en måned - sparer du altså 20 kr.

Et gennemsnitligt forbrug kan dog udligne forskellene blandt klubbernes forskellige pointsatser. Derfor kan du eksempelvis godt ende med at spare flere penge gennem Coops kundeklub, hvis du har en anderledes fordeling end gennemsnittet i forhold til dit forbrug af køkken-/bolig artikler og fødevarer.

Fælles for alle kundeklubberne er, at du som medlem, udover point, modtager fordele i form af særlige medlemstilbud, rabatter ved partnere, nyheder, gratis standardlevering ved online ordre samt invitationer til eksklusive arrangementer og events.

Du betaler med dine personlige data

Når du er medlem i en kundeklub, er det heldigvis en gratis fornøjelse. Dog er der tale om en betaling i form af din personlige data, som du giver samtykke til at virksomheden må bruge, når du er medlem af en kundeklub. Disse informationer er guld værd for virksomhederne.

Det vil overraske mange, hvor meget personlig information om dig og din købsadfærd, som du faktisk afgiver til virksomheden.

Virksomhederne anvender dine personlige oplysninger til at målrette deres markedsføring til dig og din brugeradfærd. Deres mål er at få størst udbytte af deres marketingbudget, gøre brugeroplevelsen mere relevant for forbrugeren, samt spotte trends og ændringer i markedet.

Hvilken slags data indsamles og hvordan?

Når du registreres som medlem i en kundeklub, vil identifikationsoplysninger såsom e-mail, adgangskode, navn, køn, adresse, postnummer, fødselsdato, ID ved klub-medlemskab, telefonnummer, kontoindstillinger og krypterede kreditkortoplysninger ofte blive lagret. Civilstatus samt antal børn kan også i mange tilfælde blive lagret.

Når du foretager et køb, bliver din ordrehistorik, leveringsoplysninger og betalingshistorik behandlet. Virksomhederne får derudover i forbindelse med dine cookies også indblik i din klik-historik, og din navigations- og browsinghistorik.

Du har altid mulighed for at læse om, hvilke data du afgiver til virksomheden - hvilket du bør gøre, før du melder dig ind i en kundeklub.

Sådan er undersøgelsen udarbejdet

En undersøgelse fra CBS har kåret top 10 af de bedste kundeklubber i Danmark. Af de 10 har vi udvalgt 6 kundeklubber, som alle har et pointsystem, hvilket gør det muligt at sammenligne disse.

Vi har fundet data om den gennemsnitlige danskers forbrug fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser. De oprindelige tal beregner én husstands årlige forbrug. En gennemsnitlig, dansk husstand består af 2,1 personer, hvoraf 1,6 er voksne og 0,5 er børn. En procentdel af gennemsnitsdanskeren i denne undersøgelse består af børn, hvilket påvirker resultaterne, da børn naturligvis har andre forbrugsvaner end voksne.

Kundeklubbernes ydelser er hentet fra de respektive hjemmesider:

  • Imerco
  • H&M
  • Matas
  • BR
  • Sportmaster
  • Coop

Overordnet er resultaternes primære pointe ikke at give info om vores forbrugsvaner, men snarere at påpege:

  • Hvor meget du egentlig får ud af dine medlemskab i kundeklubber
  • Hvor meget dette påvirkes af dit individuelle forbrug