A 100% A
Tekst str.
Læsetid: 3 min.
Opdateret:

Nye ændringer og besparelser på boligmarkedet - er du opdateret?

April og maj måned skulle vise sig at bringe vigtige nyheder til boligejerne, eller dem som har tænkt sig at blive det. Efter lange forhandlinger kan mange boligejere se frem til besparelser gennem et nyt boligskattesystem.

Folketinget besluttede sig også for at forkæle landets sommerhusejere, som nu kan finansiere en større del af deres lån gennem realkredit. Yderligere udsteder realkreditinstitutterne snart nye boligobligationer, hvilket betyder, at de fastforrentede boliglån med stor sandsynlighed bliver dyrere. 

Det nye boligskattesystem

D. 2 maj blev Folketinget enige om det nye boligskattesystem. Aftalen lyder bl.a. på, at boliger som er mere end 6 millioner kr. værd, bliver beskattet med 1,4% på den værdi, som overstiger 6 millioner. Dette også forudsat at forsigtighedsprincippet er medregnet, hvilket fratrækker 20% af boligens samlede værdi. Boliger som er mindre end 6 millioner værd, vil blive beskattet med 0,55%.

Et andet element systemet bringer til bordet, er nye regler om at indefryse grundskyld. For boligejerne betyder det, at skulle grundskyllen stige i beboelsesperioden, vil regningen først skulles betales den dag, boligen sælges. Aftalen vil give de danske boligejere en samlet besparelse på 20 milliarder kroner. Regeringen mener, at det vil sikre 60% af boligejerne en lavere boligskat. Hele aftalen træder i kraft i 2021.

Nye fastforrentede lån bliver dyrere

I starten af april måned blev det klart, at der er penge at spare ved at låne penge i de gamle boligobligationer. Boligejere, eller kommende, kan spare 15.000 kr. pr. lånte million. Det kommer som et resultat af, at de nye lån indebærer et kurstab på 1,5%, som er svarende til 60 kr. efter skat hver måned i 30 år.

Realkreditinstitutterne lancerer hvert 3. år nye fastforrentede lån. De lån som løber frem til 2047 skal derfor erstattes, af nye alternativer som løber frem til 2050. Forklaringen i besparelserne ligger i sikkerhedsforskellen mellem de to muligheder. Da der allerede er investeret milliarder i de gamle boligobligationer, er disse mere sikre set fra investorernes synsvinkel. Af den grund er investorerne ikke villige til at betale samme kurs for de nye boligobligationer, hvilket oftest svarer til 1,5 kurspoint mindre.

Eksperterne anbefaler at låne i de gamle boligobligationer, så længe det er muligt. Enkelte øjner sågar muligheden for at optage lånet på forhånd, så man kan sikre sig besparelserne. Du har muligheden for at låne i de gamle obligationer eller at omlægge dit lån til fast rente frem til 1. september.

Billigere lån til sommerhuset

Folketinget vedtog d. 25 april et lovforslag, som sikrede billigere lån til sommerhusejerne. Det indebærer muligheden for at finansiere 75% af sit lån gennem realkredit frem for 60% tidligere.

Det forventes at sommerhusmarkedet vil reagere positivt på vedtagelsen, og at specielt købere uden en stor opsparing og friværdi vil øjne chancen for et billigere sommerhus. Samtidig mener eksperter ikke, at markedspriserne vil stige med det samme, da antallet af udbudte sommerhuse på nuværende tidspunkt er for højt.

Find ud af hvor mange penge der er at spare, og hvilke andre initiativer politikerne diskuterer, som vil gøre sommerhusmarkedet endnu mere attraktivt. Nedenstående infografik vil give dig det nødvendige overblik.

Hvis du ønsker at bruge denne infografik, er du velkommen til at kopiere nedenstående HTML-kode:

<div style="clear:both"><a href="https://www.mikonomi.dk/blog/2017/05/nyheder-boligmarkedet">
<img src="https://www.mikonomi.dk/media/913103/aendringer_i_boligmarkedet-mini.png?%20alt=" width="100%" title="Ændringer i boligmarkedet" alt="Ændringer i boligmarkedet" border="0" />

Søger du finansiering til dit sommerhus, men er i tvivl om hvor det billigste lån findes? Brug Mikonomis sammenligningstjeneste og find det bedste lån på markedet. Gratis og uforpligtende!