1. marts 2017 ændrer Københavns Kommune endnu en gang i parkeringszonerne. Det betyder færre gratis parkeringer, og flere regler du skal holde styr på, når du besøger storbyen. Er du beboer i området, skal du til at tage stilling til, om din gamle bil stadig har charme nok til at udligne de nye licenspriser.
Ændringerne betyder tilførsel af en ny gul betalingszone, som dækker ydre Østerbro, ydre Nørrebro og store dele af Valby. Samtidig bliver den dyre røde zone udvidet mod Nørre Søgade og Søtorvet.
Den gule zone
Den nye gule betalingszone vil strække sig fra den nordlige del af Strandboulevarden, og fortsætte langs Jagtvej til den bliver til Falkoner Allé. Yderligere vil zonen træde i kraft i Valby, hvor den kommer til at dække nord for Vigerslev Allé og en større del af centrum. Som udgangspunkt vil den gule zone blive den billigste af de fire betalingszoner både mht. timetakst og periodekort.
For først gang har Københavns Kommune opgjort priserne på beboerlicens efter bilernes miljøklassificering. Det betyder, at der er væsentlige forskelle på, hvor meget en elbil eller en A+ bil skal betale årligt mod en bil fra klasse C og ned.
Mikonomi.dk har gjort det overskueligt for dig at få et overblik over de nye ændringer. Om du er beboer, jævnligt besøgende eller helt grøn i København, er her alt den information, du skal bruge.
Er du helt ny i storbyen ville en bilforsikring, før du ramler ind i myldretiden, ikke være en dårlig investering, og er du beboer, kan billigere bilforsikringstyper måske udligne de nye årlige parkeringsudgifter.
Hvis du ønsker at bruge denne infografik, er du velkommen til at kopiere nedenstående HTML-kode:
<div style="clear:both"><a href="https://www.mikonomi.dk/blog/2017/02/ny-betalingszone-i-koebenhavn">
<img src="https://mikonomi.dk/media/912305/parkeringszoner_i_kbh_infographic.jpeg" width="800" title="Ny parkeringszone i København" alt="Ny parkeringszone i København" border="0" />