Globalt set bliver kreditkortsvindel et fortsat større problem. Svindlerne bliver bedre og bedre til at misbruge kortene på måder som kortudstederne og myndighederne har svært ved at opdage og forebygge. Her gennemgår vi de mest udbredte typer kortsvindel og giver dig tips til, hvordan du kan komme dem i forkøbet.
Der er mindre kortsvindel i Europa end i resten af verden
Med en andel på 56% var Mexico det land i verden hvor flest indbyggere i 2016 oplevede svindel med deres kort. Dernæst kommer Brasilien og USA med en andel på henholdsvis 49% og 47%, efterfulgt af Australien med en andel på 40% og Indien med 37%.
Den tidlige implementering af chipkort og krav til brug af PIN-kode har til gengæld sørget for, at de Europæiske lande ligger langt nede på listen over lande med med mest kortsvindel. På trods af at de Europæiske lande trækker gennemsnittet ned, så har cirka hver tredje forbruger på verdensplan oplevet svindel med deres kreditkort over de seneste fem år mindst én gang, mens hver femte forbruger har oplevet det mere end én gang.
Hvad kan du selv gøre?
Der findes forskellige typer for kortsvindel med både kredit- og debitkort samt for brug med og uden PIN-kode. Netop derfor er det vigtigt at kende de forskellige metoder for at vide, hvordan man bedst muligt undgår, at der bliver svindlet med ens egne kort.
Der er mange ting man som forbruger kan gøre, for at reducere risikoen for svindel. I nedenstående infografik giver vi dig en gennemgang af de mange typer kortsvindel samt præsenterer en række tips til hvordan du kan forebygge svindel med dine kreditkort.