Forsikringer
Sammenlign forsikringer gratis og se hvor meget du kan spare!
Bestil tilbud
- tager under et minut
1.
Indtast oplysninger om dine personlige behov
2.
Få foretaget dit årlige forsikringstjek
3.
Vælg tilbud, hvis du finder det interessant
  • Spar op til 5.000
  • Gratis og uforpligtende
  • Tager under et minut
Læs om os i:
1
2
3
4
5

Regler for bilforsikring med anden eller flere brugere (2021)

Opdateret:

Få styr på reglerne ved forsikring af bil med flere brugere

Danske bilejere er underlagt nogle specifikke regler i forhold til deres bilforsikring, hvis der er en anden bruger end den primære eller flere brugere af bilen. Overholdes disse regler ikke, kan det føre til sager om forsikringssvindel og bedrageri, som kan medføre store bøder og/eller fængselsstraffe - uanset om det er gjort bevidst eller ej. Sæt dig derfor altid godt ind i reglerne, før du lader andre bruge din bil.

Der kan være mange grunde til, at en bil skal deles mellem flere brugere, herunder bl.a. familie, arbejde eller delebiler. I husstande med familier, hvor både børn og forældre bruger bilen, er det især vigtigt, at bilen er forsikret korrekt, da den ellers ikke vil blive dækket ordentligt i tilfælde af skade.

Mikonomi.dk giver dig her regler for bilforsikring med anden eller flere brugere. Læs med her under, og få styr på reglerne, når du skal forsikre din bil - det er ikke ligemeget, hvem der bruger bilen, hvis uheldet er ude.

Hvordan forsikres bilen bedst?

Den faste bruger af bilen bør stå som ejer af bilforsikringen, fordi prisen på bilforsikringen beregnes ud fra denne brugers alder, antal år med skadefri kørsel og bopæl - uanset bilforsikringstype. Bilistens skadefri kørsel og kørselserfaring er de to faktorer, som de fleste forsikringsselskaber bruger til at udregne prisen på bilforsikringen, samt om ejeren kører godt nok til at blive elitebilist. Elitebilistordningen har stor indflydelse på bilforsikringens pris og giver som ofte også andre rabatter.

Forsikringsselskabet skal derfor vide, hvem der er den primære bruger af bilen. Hvis der er flere faste brugere af den pågældende bil, så skal det rapporteres til forsikringsselskabet, så det kan skrives ind i forsikringspolicen.

Prisen på en bilforsikring beregnes også ud fra bilens motorstørrelse, bilmærket og bilens nuværende værdi. Er du i tvivl om, hvad din bilforsikring vil koste dig, kan du her på Mikonomi.dk sammenligne forsikringspriser. Sammenlign bilforsikringer, og find ud af, hvordan du bedst forsikrer din bil.

Regler for bilforsikring ved flere brugere

Hvis de to brugere af en bil er ægtefæller eller samlevende, har det ingen betydning for forsikringspræmien. Heller ikke hvis personen, der står registreret som indehaveren af bilforsikringen, ikke er den, som kører mest i bilen.

Hvis dit forsikringsselskab ikke er korrekt oplyst om, hvem der kører mest i bilen, og dermed er primær bruger af bilen, kan du risikere at være dårligt eller slet ikke dækket, hvis uheldet er ude. Forsikringsselskabet har i værste fald også ret til at politianmelde dig for forsikringssvindel og bedrageri, hvis du forsøger at omgå disse regler.

Hvis du låner din bil ud til nogen, er det dit ansvar, at vedkommende du låner bilen til, ikke er påvirket af alkohol eller stoffer. Som udlejer af din bil skal du ligeledes være sikker på, at vedkommende, der lejer bilen, har et gyldigt kørekort til at køre bil. Er du i tvivl om de generelle regler vedrørende forsikring af biler, kan du læse mere på Borger.dk's side om bilforsikringsregler.

Pensionsopsparing

Må forældre betale for deres børns bilforsikring?

Når du som ung bilist skal ud og købe en bilforsikring til unge, så må du ikke lade dig friste af at benytte dine forældres anciennitet eller mulige status som elitebilist. For det første er det strafbart, da det betegnes som forsikringssvindel at udnytte dine forældres anciennitet, og for det andet går du glip af den anciennitet, som du selv vil opbygge som bilist og indehaver af en bilforsikring.

Din første bilforsikring vil altid føles som en stor mundfuld, og der er derfor ikke nogen vej udenom. Det kan derfor bedst betale sig at få din egen bilforsikring, og på den måde starte tidligt med at optjene en solid anciennitet. Det kan føles dyrt nu, men du kan spare mange penge om nogle år. Hvis du som ung kører rundt i dine forældres bil, og i princippet er den primære bruger af bilen, er det vigtigt, at du står indskrevet i forsikringspolicen.

Når du står nævnt i forsikringspolicen, vil prisen for bilforsikringen automatisk stige grundet din manglende erfaring og unge alder. Den stigende pris kan dog (i de fleste tilfælde) stadig være billigere i længden, hvis uheldet skulle være ude. Den lave pris, som dine forældre betaler, vil medføre en lavere pris på den udbetalte forsikringspræmie i tilfælde af f.eks. en bilulykke eller tyveri.

Ved du, at du mangler en bilforsikring til din familie eller husstand, kan du her på Mikonomi.dk nemt sammenligne forsikringspriser og få et stort markedsoverblik, ligesom du også kan sammenligne forskellige lån og billån her på siden.

Sammenlign bilforsikring gratis og se hvor meget du kan spare! Bestil tilbud
- tager under et minut
Relaterede blogindlæg
Privatleasing af bil - Hvad er det?
Kør i din drømmebil med sæsonleasing
10 ting du altid bør have i bilen
De 7 bedste apps til bilejeren