Forsikringer
Sammenlign forsikringer gratis og se hvor meget du kan spare!

Er den billigste bilforsikring altid den bedste?

Opdateret:

Hvis du, som mange andre bilejere, konstant er på jagt efter den billigste bilforsikring, bør du overveje et par ting inden du vælger forsikringsselskab. Det er nemlig ikke altid den billigste der er den bedste for dig og dit forsikringsbehov.

Hvilken bilforsikring er den bedste?

Når vi snakker kvaliteten af en bilforsikring og forsøger at give dig et svar på, hvorvidt den billigste bilforsikring nu også er den bedste, kan man hovedsageligt dele bilforsikringer op i to. Den billigste bilforsikring og den bilforsikring der dækker dine behov bedst. Du kan naturligvis være heldig at finde en kombination, men du skal være klar over hvad du leder efter.

Den billigste bilforsikring inkluderer nødvendigvis ikke de dækninger du søger, og der er stor forskel på bilforsikringens vilkår forsikringsselskaberne imellem. Er det vigtigt for dig at spare så mange penge som muligt på den årlige præmie, så er en billig bilforsikring muligvis det bedste for dig, men det er vigtigt, at du er klar over hvorfor prisen er så lav som den er.

Søger du derimod en bilforsikring der dækker nogle specifikke behov for dækning, kan det være sværere at sammenligne bilforsikringerne på prisen alene, når du skal finde den bedste bilforsikring for dig. Her bliver det i stedet et totalvurdering af, hvad de forskellige forsikringsselskaber kan tilbyde dig.

LÆS OGSÅBillig bilforsikring

Den billigste bilforsikring for den forsigtige

Først og fremmest kan det være svært at finde ud af, hvilken bilforsikring der er den billigste, og dernæst kan det være svært at vide, hvad det er der gør den billig. Prisen du får tilbudt på din bilforsikring er beregnet ud fra en række parametre, der forsøger at vurdere dig som bilist, og det er derfor en individuel pris, du får oplyst af forsikringsselskaberne.

Dette er grunden til, at du bedes oplyse en række personlige informationer såsom antal år du har kørt bil i eget navn, din alder og hvor mange skader du tidligere har lavet. Du bliver tillige bedt om at specificere hvilken bil du ønsker at forsikre, da denne også påvirker prisen.

Prisen afspejler desuden dækningen der inkluderes i din forsikring, og ikke mindst størrelsen på din selvrisiko. Selvrisikoen er den del af regningen du selv skal betale ved udbedring af eventuelle skader. En billig bilforsikring afføder typisk en meget høj selvrisiko, som du skal være i stand til at betale ved eventuelle skader. Laver du meget få, eller ingen, skader, kan det meget vel betale sig at vælge den høje selvrisiko, da denne kun skal betales hvis uheldet er ude.

Den bedste bilforsikring for fartbøllen

For at vurdere hvilken bilforsikring der er bedst for dig, skal du først og fremmest gøre op med dig selv, hvilke skader du ønsker at få dækket, samt hvor stor risiko du forventer, at der er for, at du laver disse skader. Her er det vigtigt, at du er ærlig overfor dig selv, så du er dækket, hvis du skulle havne i en uheldig situation. Derfor er den billigste bilforsikring er ikke altid den billigste i den lange ende.

Hvis risikoen for skader er relativt stor, kan det gå hen og blive rigtigt dyrt for dig at have en billig bilforsikring med en meget høj selvrisiko. Har du en masse penge opsparet til formålet, er det naturligvis ikke et problem, men hvis ikke så kan det blive svært at betale store summer i selvrisiko, hver gang der skal udbedres en skade.

Dette kan du komme udenom, ved at vælge en bilforsikring der er lidt dyrere i den årlige præmie, men som derimod har en lavere selvrisiko. Det kan desuden betale sig for dig, at finde et forsikringsselskab der ikke sætter selvrisikoen eller præmien op, når der bliver anmeldt skader. Dette er der mange forsikringsselskaber, der gør, og du bør derfor læse forsikringsvilkårene grundigt igennem, inden du tegner din bilforsikring.

Sådan sammenligner du bilforsikringer

For, på bedst mulig vis, at kunne finde frem til den bilforsikring der både er billigst og bedst for dig, bør du lave en grundig sammenligning af de forskellige forsikringsselskabers tilbud. Dette kan du enten gøre ved at ringe til de forskellige forsikringsselskaber og indhente tilbud, eller du kan gøre brug af en sammenligningsside på nettet.

Her på Mikonomi.dk vil det snart være muligt at lave en let og overskuelig sammenligning af bilforsikringer, så du hjemme fra sofaen kan bruge din foretrukne enhed til at undersøge markedet. Men husk at de priser der listes på sammenligningssider som denne, er de priser som forsikringsselskaberne maksimalt må tage for din bilforsikring.

Med andre ord er der rum til forhandling, og det kan derfor kun betale sig at forhandle sig frem til en god pris. Mange forsikringsselskaber tilbyder desuden en række rabatter for at lokke dig til. Det kan eksempelvis være samlerabat, der betyder, at du får et kontant afslag i prisen på din bilforsikring ved at samle alle dine forsikringer hos det givne forsikringsselskab. Spørg derfor altid forsikringsselskaberne, hvad de kan tilbyde dig, inden du beslutter dig.

Relaterede blogindlæg
Privatleasing af bil - Hvad er det?
Kør i din drømmebil med sæsonleasing
10 ting du altid bør have i bilen
De 7 bedste apps til bilejeren